
Helsebassin
Vores helsebassin er en lille oase af varme og velvære!
Med en behagelig temperatur på 34º og en vanddybde fra 100 til 130 cm er det perfekt til dig, der ønsker at pleje kroppen – hvad enten det er til genoptræning, babysvømning eller bare en rolig stund i det varme vand.
Hverdage er bassinet som udgangspunkt reserveret til fysioterapeuter og babysvømmere, men i weekenderne er dørene åbne for alle.
Kom og mærk, hvordan krop og sind falder til ro i det dejligt varme vand.